Øksemanden bag røveri i Ringsted

RINGSTED: Midt- og Vestsjællands Politi modtog mandag kl. 12.26 et alarmopkald fra Danske Bank om et netop overstået røveri. Den efterlyste øksemand fra Birkerød formodes at være gerningsmanden.

Den eftersøgte øksemand – og formentlig også bankrøver – er identisk med Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, der betegnes som farlig. (Politifoto)

En mand havde under trussel med en kniv truet personalet og fået udleveret et kontantbeløb, som han puttede i en medbragt NETTO-pose. Billeder fra gerningsstedet viser at røveren flygtede fra stedet i en Sølvgrå Hyundai Getz personbil, årgang 2003 nummerplade: VJ57665 som søndag aften kl. ca. 22.35 blev stjålet fra Frederikssundsvej, København NV, med bilnøglerne i tændingen.

Efter røveriet løb røveren ud til bilen forfulgt af bankpersonale, der optog fotos af bilen på parkeringspladsen og under den videre flugt ad Bøllingsvej i nordlig retning mod sygehuset.

Politiet ønsker hjælp til at finde køretøjet, der kan være efterladt et p.t. ukendt sted.

Hvis den mistænkte røver træffes, forsøg ikke at pågribe ham – men kontakt straks politiet via 1-1-2 med oplysninger om hvor han befinder sig.

Her ses den efterlyste flugtbil – hvis du ser den så ring omgående til politiet og forsøg ikke selv at pågribe den efterlyste mand der betegnes som farlig. (Politifoto)

Den efterlyste øksemand, og formodet bankrøver, beskrives således: A; Mand, ikke etnisk dansker af udseende, ca. 25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: let krøllet hår, smalt hovede, iført: Bordeaux/brun jakke, sort hættetrøje under jakke, mørke cowboybukser, sko med lyse såler, mørk hue, medbragte: gul NETTO-pose, Bevæbnet med en kniv.

Her ses den efterlyste flugtbil – hvis du ser den så ring omgående til politiet og forsøg ikke selv at pågribe den efterlyste mand der betegnes som farlig. (Politifoto)

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder ud fra en tese om, at gerningsmanden til røveriet er identisk med gerningsmanden, der lørdag stod bag et økseoverfald på en tankstation i Birkerød – her blev to 19-årige, en mand og en kvinde, hugget ned med en økse. Begge er udenfor livsfare.

Politiet er efter røveriet mod Den Danske Bank massivt til stede i Ringsted-området med henblik på efterforskning af røveriet og eftersøgning af den mistænkte mand.

Henvendelser i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi via tlf. 1-1-2.

Foto fra bankens videoovervågning giver politiet anledning til at tro at øksemanden, Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, er gerningsmand til røveriet.