Sexanklaget hypnotisør slået ned i retten

GLOSTRUP: I forbindelse med et retsmøde mod en 43-årig hypnotisør slog en mand uden forudgående varsel den tiltalte hypnotisør i gulvet på gangen udenfor retssalen.

(Foto: Københavns Vestegns Politi)

Overfaldsmanden blev anholdt og sigtet for vold mod den anklagede, overfaldsmanden har angiveligt ikke noget med sagen mod ofret at gøre.

Kort efter overfaldet kunne retsmødet dog fortsætte som planlagt, her er den overfaldne hypnotisør tiltalt for 17 forhold mod ti kvinder. Anklagerne omhandler voldtægt, blufærdighedskrænkelse og samleje ved misbrug af sin behandlerstilling overfor kvinderne.

Hypnotisøren skal have udnyttet kvinderne på den nu lukkede klinik Hypnotic i Rødovre Centrum. En af anklagerne omhandler otte tilfælde af sexmisbrug af en blot 16-årig pige mens hun var i hypnose. Hypnotisøren har erkendt at have haft sex med den 16-årige og befølt hende, men han nægter sig skyldig i tiltalen.