35-årig mand og hans to børn fundet døde

KOLDING: En mand og hans to små børn er mandag fundet døde, det var betjente fra Sydøstjyllands Politi som gjorde det tragiske fund.

(Foto: Local Eyes)

Sydøstjyllands politi har mandag kl. 16:44 på en adresse på Frydsvej i Kolding fundet en 35-årig mand og hans to børn på henholdsvis tre og fem år døde.

Det oplyser vagtchefen for Sydøstjyllands politi i en pressemeddelelse.

Sydøstjyllands politi har iværksat en efterforskning som stod på dagen igennem og det meste af aftenen, grundet omstændighederne samt den videre efterforskning har politiet på nuværende tidspunkt ikke haft yderligere oplysninger til offentligheden i sagen.

(Foto: Local Eyes)