Biltyv hevet ud af bil: Bilejer fik et blåt øje

HOLBÆK: Onsdag kl. 12.30 fik politiet anmeldelse om en episode, der fandt sted tirsdag kl. 18.45 på Borgmestergårdsvej, hvor en 25-årig mand stod og snakkede med en ven, da begge så, at en person satte sig ind i den 25-åriges bil, formentlig i et forsøg på at stjæle bilen.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Bilens ejermand og hans kammerat fik revet personen ud af bilen, og der opstod et mindre slagsmål mellem de to mænd og den formodede biltyv hvorunder bilejeren fik et blåt øje.

Gerningsmanden stak af fra gerningsstedet sammen med to andre i en Mercedes.

Manden der forsøgte at stjæle bilen beskrives således:
A: Mand, ikke etnisk dansk af udseende, 20-22 år, 170-175 cm, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Håret var pjusket/krøllet, Talte: Dansk

De to personer som kom løbende til stedet, og bagefter flygtede fra stedet med gerningsmanden beskrives således:
B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-22 år, 195 cm, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Fip skæg på hagen og Army cut, Talte: Dansk

C: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-22 år, 170-175 cm, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Army cut, Talte: Dansk

Politiet hører meget gerne fra vidner, der ud fra signalementet eller i øvrigt har oplysninger til sagen – Ring på 114.