Butikstyv var bevæbnet med knojern

HELSINGØR: Et par knægte huggede vodka og energidrik – men det slap de skidt fra.

(Modelfoto: Allan Andersen)

To 16-årige unge mænd blev tirsdag aften klokken 17.45 anholdt for butikstyveri.

De to unge havde stjålet en flaske vodka en energidrik og gik ud gennem kasselinjen uden at betale. Den ene var desuden i besiddelse af et knojern og blev udover butikstyveri således også sigtet for overtrædelse af våbenloven.