Dagens helt: Mand sprang i havnebassin efter kvinde

HELSINGØR: Fredag aften kort før kl. 19.30 kastede en kvinde sig bevidst i vandet fra en af Sundbusserne i Helsingør Havn – et mandligt vidne sprang i vandet for at redde kvinden.
Manden har næppe nået at betænke sig mange sekunder efter kvinden, omkring kl. 19.27, kastede sig i det iskolde vand efter at Sundbussen var ankommet til Helsingør Havn. Manden hoppede i vandet og havde held til både at redde sit eget liv, men også den ulykkelige kvinde fik han med op af det iskolde vand.

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om en 47-årig svensk kvinde som af ukendte årsager valgte at kaste sig i vandet.

Redningsmandskabet fik både kvinden og den modige mand sendt afsted med ambulancer mod hospitalet for behandling efter den kolde vandgang, men begge var i live ved afgangen fra Helsingør Færgehavn.

Den modige mand ses her på båren, på vej ind i ambulancen og formentlig på vej til en opvarmning på hospitalet. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)