Far dræbte sin børn og sig selv

KOLDING: Sydøstjyllands Politi fandt mandag kl. ca. 16.45 tre døde på en adresse på Frydsvej i Kolding. Det viste sig at være en familietragedie.

(Foto: Local Eyes)

Der var tale om en 35 årig mand og hans to børn, en pige på 3 år og en dreng på 5 år. Manden, der er børnenes far, boede på adressen og siden fundet af de døde mennesker har Sydøstjyllands Politi efterforsket sagen.

– På baggrund af efterforskningen er det aktuelt politiets opfattelse, at den 35-årige far har dræbt de to børn og herefter begået selvmord, lyder det i en pressemeddelelse.

Omstændighederne ved dødsfaldene gør, at Sydøstjyllands Politi ikke har yderligere oplysninger til offentligheden i sagen.