Hårdt kvæstet: Chauffør ramt i ansigtet af stålwire

SÆBY: Onsdag morgen blev en chauffør alvorligt kvæstet under læsning af en container.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Onsdag morgen kl. 08.54 indløb en anmeldelse til 1-1-2 om en alvorlig arbejdsulykke på Chr. Pedersensvej ved Superbrugsen. En chauffør var ved at trække en container op på en lastbil hvor en wire pludselig sprang af og ramte chaufføren i ansigtet.

– Der er ingen yderligere oplysninger om hvorledes og hvorfor ulykken skete på nuværende tidspunkt, chaufføren er identisk med en 29-årig mand og han er alvorlig tilskadekommen, oplyser Vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Politi, ambulance, læge og arbejdstilsynet arbejdede på uheldsstedet og resultatet af undersøgelsen er endnu ikke kendt.