Hærværk mod lastbil: Alle ruder knust

SMIDSTRUP: Onsdag morgen kunne en lastvognschauffør konstatere at han havde fået udvidet aircondition i sin lastbil, idet samtlige ruder var knust.

(Foto: Allan Andersen)

Lastbilen havde ellers holdt parkeret inde på en byggeplads på Kondrupvej i Smidstrup, men det havde tydeligvis ikke forhindret hærværket.

Det omfattende hærværk mod lastbilen er begået i tidsrummet mellem tirsdag aften kl. 18.00 og onsdag morgen kl. 09.00 – udover at have knust samtlige ruder i førerkabinen er lastbilens dæk også blevet stukket i stykker.

Har man oplysninger i sagen – så kontakt Nordsjællands Politi på 1-1-4.