Havarikommision: Hasarderet kørsel sker i vrede eller for spændingens skyld

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har set nærmere på ulykker, hvor risikovillig kørsel spillede en afgørende rolle. 

(Foto: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, fotograf Christoffer Askman)

Førerne kørte hasarderet – altså risikovilligt – f.eks. når de afprøvede køretøjets og egne grænser, eller kørte vildt for sjov. I nogle tilfælde var det et udefrakommende pres, som fik førerne til at køre risikovilligt. De var f.eks. på flugt fra politiet eller blev presset af kammeraterne til at køre stærkt. Desuden kørte nogle af dem vildt, fordi de var følelsesmæssigt påvirkede f.eks. efter et skænderi, eller fordi der var fest i bilen.

I langt de fleste tilfælde indebar den risikovillige kørsel en betydelig overskridelse af hastighedsgrænsen, enkelte overskred med helt op til 150 %.

Påvirkning af alkohol eller narkotika spillede også en rolle: En tredjedel af de risikovillige førere var påvirkede ved ulykken. Påvirkningen har formodentlig medvirket til, at føreren kørte risikovilligt, f.eks. fordi dømmekraften blev nedsat, så de ikke opfattede situationen som særlig risikofyldt, og så de overvurderede deres egne køreevner.

Omgivelserne skal sige fra
”Det kan virkelig gå galt, når man afprøver grænser i trafikken, eller hvis man kører under pres og f.eks. afreagerer efter et skænderi,” siger Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen. ”Kommissionen anbefaler bl.a. kommunikationsindsatser. F.eks. skal passagerer opfordres til at sige fra over for hasarderet kørsel, og familie og venner skal opfordres til at gribe ind, hvis der f.eks. opstår en situation, hvor nogle skændes, og den ene vil forlade stedet i bil.”

”Ikke overraskende ses der en tæt sammenhæng mellem høj fart, alkohol og den bevidst hasarderede kørsel. For at komme risikovillig kørsel til livs er det derfor stadig vigtigt med tiltag, der kan forebygge hastighedsovertrædelser og spritkørsel, bl.a. en stor kontrolindsats fra politiet, så der er en reel risiko for at få et klip i kørekortet eller helt miste det,” siger Mette Fynbo.

Hvem var førerne?
Risikovillig kørsel optræder kun i en mindre del af det samlede antal ulykker, kommissionen har analyseret.

Der er set på 27 trafikulykker, hvor en fører bevidst kørte hasarderet. Der er tale om ulykker, som kommissionen tidligere har dybdeanalyseret i forbindelse med andre undersøgelser. De 27 førere var motorcyklister, og førere af personbiler.

Risikovillig kørsel ser ud til at optræde i flere tilfælde i motorcykelulykker end i øvrige ulykker undersøgt af Havarikommissionen.

Førerne var mænd, og over halvdelen var unge mænd i alderen 18-24 år.
En fjerdedel af førerne havde ikke kørekort til den type køretøj, de førte ved ulykken. Størstedelen af førerne var desuden tidligere dømt for færdselsforseelser.

Undersøgelsens formål og afgrænsning
Formålet med undersøgelsen er at bidrage med viden til forebyggelse af ulykker i forbindelse med risikovillig kørsel. Undersøgelsen har udelukkende fokus på de tilfælde, hvor trafikanten bevidst opsøger risiko i forbindelse med kørslen.

Der kan være flere handlinger i trafikken, som af de fleste opleves som risikofyldte, eller hvor der er en højere risiko for ulykker, f.eks. at køre i påvirket tilstand eller at køre for hurtigt. Disse forhold findes i mange af de ulykker, kommissionen har undersøgt, men indgår altså ikke i denne undersøgelse.