Mand fundet død efter husbrand

HAMMEL: En mand blev fundet død efter brandvæsenet torsdag havde slukket ilden i et hus på Haxholmvej i Haurum ved Hammel.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Østjyllands Politi fik en anmeldelse om branden kl. 09.35 torsdag formiddag.

Da brandvæsen og politi kom frem, var huset allerede fuldstændig overtændt, og det brændte helt ned, inden man kunne nå at slukke ilden. Først da ilden var slukket og efterslukningen var i gang blev liget af en mand fundet i huset.

Liget er endnu ikke blevet identificeret, men Politiet har umiddelbart ingen mistanke om, at der er foregået noget kriminelt i forbindelse med branden.