Mand sigtet for vold efter slagsmål 

BRABRAND: Østjyllands Politi fik onsdag kl. 16.15 en anmeldelse om, at flere personer var oppe at slås på Spobjergvej i Brabrand.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Da patruljen kom til stedet, traf de tre personer. En af dem, en 30-årig mand, havde fået flere synlige skader i form af blodige flænger og buler, og der var blodspor flere steder i nærheden.

Ud fra vidneudsagn og sporene blev en anden af de tilstedeværende mænd, en 32-årig mand, anholdt og sigtet for at have overfaldet den 30-årige med flere slag i ansigtet.

Angiveligt havde slagsmålet bund i nogle interne uoverensstemmelser.