Wunderbaum skulle skjule hashhørm

(Modelfoto: Allan Andersen)

VIBY: To mænd er blevet sigtet for narkosalg, idet selv fire stk. wunderbaum ikke kunne overdøve stanken af hash i deres bil.

(Modelfoto: AK)

To mænd på 25 og 22 år blev mandag kl. 17.43 standset i bil på Bøgeskov Høvej i Viby til en rutinekontrol.

Der var en kraftig lugt af hash i bilen på trods af at der hang hele fire duftfriskere i bilens bakspejl.

Begge mænd blev anholdt og sigtet for besiddelse af stoffer, og da betjentene gik bilen efter, fandt de da også 33 pølsemandsposer med i alt 69,2 gram hash i et hult barnesæde. De blev derfor også sigtet for narkosalg.

Hvilken Wunderbaum duft som de to mænd havde forsøgt at bruge, er dog ikke oplyst.