73-årig mand omkommet under husbrand

HJØRRING: Søndag morgen kl. 07.20 fik Politiet i Nordjylland anmeldelse om brand i et hus på Bejt Vænge, hvor en 73-årig mand senere blev fundet omkommet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Ved politiets ankomst konstaterede patruljen at brandvæsnets røgdykkere havde fundet en livløs person liggende i huset.

Personen blev af ambulancepersonalet efterfølgende forsøgt genoplivet, men stod ikke til og redde. Manden blev af en læge erklæret død på brandstedet.

Afdøde er identisk med husets 73-årige mandlige beboer og de pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.

Brandårsagen kendes endnu ikke og i løbet af mandagen bliver huset undersøgt nærmere af Politiets teknikere.