Mand fundet skudt og i livsfare

TINGLEV: En mand blev i nat fundet hårdt såret af skud på en adresse på Stationsvej i Tinglev.

(Foto: Allan Andersen)

 

Det var anmeldelser om at en person var blevet skudt, der førte til, at patruljer blev sendt til stedet klokken lidt over to i nat.

Her fandt betjentene manden liggende alene på stedet.

Manden er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital. Han er fortsat i livsfare. Han er endnu ikke endeligt identificeret.