Mand skoldet på træpille-fabrik

(Arkivfoto: Allan Andersen)

KØGE: Natten til fredag skete der en arbejdsulykke på Værftsvej,hvor en mand blev alvorligt skoldet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Kl. 00.30 modtog politiet et alarmopkald om en arbejdsulykke på en træpillefabrik, hvor en mand var kommet til skade. En 37-årig mand fra Store-Merløse var i forbindelse med rensning af et filter i tørreriet blevet forbrændt på dele af overkroppen, da damp utilsigtet ramte ham.

Den 37-årige blev hastigt i en tilkaldt ambulance bragt til behandling på Rigshospitalet – hans tilstand er ikke kendt.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken, som nu undersøges nærmere sammen med politiet for at kunne afgøre, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.