Rigspolitiet: Hastighedskontroller virker

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men ifølge en ny opgørelse fra Rigspolitiet gør indsatsen med fartkontroller faktisk en forskel.

(Foto: Rigspolitiet)

De nye tal viser ifølge en pressemeddelelse fra Rigspolitiet at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere rent faktisk får bilisterne til at sænke farten markant.

Færre dræbte i trafikken
– Det er glædeligt, at det i så høj grad er lykkedes at nedbringe hastigheden på de landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller. Vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet. Vi kan desuden konkludere, at jo længere tid en fotovogn står på en strækning, desto bedre er resultatet, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

På tre ud af fire af de udpegede og evaluerede landevejsstrækninger blev gennemsnitshastigheden bragt ned, og på to ud af tre strækninger blev antallet af bilister, der kører mindst 10 km/t eller mindst 20 km/t for hurtigt, bragt ned.

Ifølge Erik Terp kan disse resultater gøre en stor forskel.

– Det er meget positivt. Det viser, at politiets hastighedskontrol virker. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvilket er det overordnede formål med politiets færdselsindsats, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Hastighed, spiritus og uopmærksomhed
Den fokuserede hastighedskontrol er en del af Rigspolitiets nationale strategi for færdselsindsatsen. Strategien fokuserer på de områder, hvor politiets indsats bidrager mest muligt til at forbedre færdselssikkerheden – det vil sige: for høj hastighed, spiritus- og narkokørsel og uopmærksomhed.

Som led i strategien udpegede hver af landets 12 politikredse i 2016 4-8 strækninger, hvor der blev kørt for stærkt, og hvor der var en høj uheldsrisiko. Alle politikredse har igen for 2018 udpeget vejstrækninger, hvor der både er problemer med for høj fart og mange trafikuheld, og hvor man vil sætte ind med en særlig hastighedsindsats.

– Vi håber og tror, at det også på de nyudpegede vejstrækninger vil lykkes at nedbringe hastigheden med en reduktion af risikoen for dræbte og tilskadekomne som resultat, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

FAKTA

Fakta om fart (kilde: Vejdirektoratet):

  • Der er for høj fart i omkring halvdelen af dødsulykkerne i trafikken.
  • Fra 2011-2015 har knap 500 personer mistet livet i en trafikulykke, hvor en eller flere af de involverede kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen og/eller forholdene.

På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan man læse mere om fartens betydning for sikkerheden på vejene: https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/hastighed

Sådan gjorde Politiet:
For hver af de udpegede vejstrækninger blev der opstillet specifikke mål for nedbringelse af gennemsnitshastigheden – for landevejsstrækninger typisk med 1 km/t, for øvrige veje typisk med 0,5-1 km/t, med mindre politikredsene vurderede, at lokale forhold gjorde det nødvendigt at sætte målet lavere. Der blev også sat mål for nedbringelse af andelen af bilister, som kører over hastighedsgrænsen – typisk med 1-1,5 procentpoints. En nedbringelse af gennemsnitshastigheden i denne størrelsesorden, altså fx fra 81 km/t til 80 km/t, vil forventeligt nedbringe antallet af trafikdræbte på den pågældende strækning med ca. 5 %.

Sådan gik det:

Landeveje Øvrige veje
Ændring af gennemsnitshastighed -2,3 km/t -2,0 km/t
Opnået målsætning, gennemsnitshastighed 73 % 79 %
Opnået målsætning, andel over hastighedsgrænsen 64 % Ingen mål
Opnået målsætning, andel af + 10 km/t eller + 20 km/t 66 % 77 %