Skunklaboratorium stormet af politiet

STOKKEMARKE: Politiet fandt skunklaboratorium, og 53-årig fik straksdom på ni måneders fængsel indenfor 24 timer.

(Modelfoto)

Politiet ransagede tirsdag formiddag en bolig på en adresse i Stokkemarke. Her fandt politiet knap 300 cannabisplanter, der omregnet svarer til godt 8 kilo hash.

Betjentene fandt desuden 8 gram hash og en joint.

En 53-årig mand fra lokalområdet blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 53-årige blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik en straksdom på ni måneders fængsel til senere afsoning.