Truede beboere med softgun

SKIBBY: To mænd på henholdsvis 39 og 26 er natten til mandag blevet anholdt, efter de var set gå rundt med et våben på Nordhøj i Skibby og true beboere på stedet.

De to mænd bankede på døren på en adresse og truede her beboerne, inden de igen forsvandt fra stedet.

Mændene blev dog kort efter anholdt på den enes bopæl, hvor der blev fundet et skydevåben, som viste sig at være en softgun.

De to formodede gerningsmænd fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag, mandag.