21-årig sat udenfor bardøren i to år efter slagsmål

HERNING: Omkring kl. 03.30 opstod der slagsmål ud for en bar i Herning, men da politiet ankom til stedet var der faldet ro på stedet. Et vidne udpegede en mand, som dog flygtede ved synet af politiet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Patruljen genkendte ham senere på natten, hvor de fik ham standset og anholdt.

Den 21-årige mand fra lokalområdet erkendte at have deltaget i slagsmålet og blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven samt tildelt et to-årigt forbud mod at komme på den pågældende restauration. Han blev derefter løsladt igen.