Bilist truede mand på livet

LILLE-SKENSVED: Fredag eftermiddag kl. 1454 fik politiet en henvendelse fra en lokal borger, som havde påtalt en bilists kørsel på en p-plads på Uglevænget.

(Foto: Allan Andersen)

Føreren af den pågældende bil var blevet truende og havde truet med at slå borgeren ihjel.

Politiet kørte til stedet og foretog anholdelse af en 33-årig mand fra Vanløse, som blev sigtet for trusler på livet og for hensynsløs kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Hans bil viste sig ikke at være hans egen, fordi den var meldt stjålet hos Nordjyllands Politi d. 8 maj. Den 33-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne, men vil blive indkaldt til et retsmøde senere, når sagerne skal afgøres.