Mand gramsede på kvindelig togpassager

HOLBÆK: Tirsdag morgen kl. 07.30 tirsdag var en 19-årig kvinde fra Roskilde udsat for blufærdighedskrænkelse i toget fra Trekroner Station og til Holbæk.

(Modelfoto: Politi.dk)

Da de nærmede sig Holbæk blev hun opmærksom på en medpassager, der sad over for hende. Han tabte sit rejsekort på gulvet, og samtidig befølte han kvinden på ben og lår.

Hun bad ham lade være, hvilket han efterfølgende gjorde.

Manden beskrives som: Mand, dansk, 30-35 år, 175 cm høj, spinkel, rødt kort hår, rødligt skær over hår og skæg, iført brun langærmet trøje muligt håndværkertøj.