Mand sigtet for verbale blufærdighedskrænkelser

HASLEV: To unge mænd blev lørdag udsat for verbale blufærdighedskrænkelser af en 37-årig mand.

(Foto: Allan Andersen)

To 16-årige unge mænd sad og passede dem selv i Terslev lørdag klokken 16.40. En 37-årig lokal mand henvendte sig og sagde flere upassende ting af seksuel karakter. Derfor anmeldte de to unge mænd situationen.

En patrulje kontaktede den 37-årige mand, som forklarede, at han blot havde været ved at klippe sine tånegle og havde spurgt de to unge mænd, om han også skulle klippe deres negle. Den 37-årige er nu alligevel sigtet for blufærdighedskrænkelse ved verbal uanstændighed.