Mand truede med baseballbat over en p-plads

LOV: En 38-årig mand fra Sakskøbing og en 45-årig mand fra Hammer kom lørdag klokken 17.39 i håndgemæng på Østerskovvej i Lov.

(Modelfoto)

En patrulje kom til stedet, men da var der faldet ro på gemytterne, så patruljen kørte igen.

Kort efter blev patruljen tilkaldt endnu engang, fordi den 38-årige udstedte trusler på livet og nu var bevæbnet med et baseballbat.

Den 38-årige mand blev anholdt og sigtet for trusler.