Sådan: Savnet 17-årig kvinde fundet i live

En hundepatrulje fra Midt- og Vestsjællands fandt lørdag kl. 15.40 den eftersøgte 17-årige pige fra Vipperød, den unge kvinde blev fundet på loftet af familiens tidligere bopæl på Gl. Skovvej i Regstrup.

– Pigen er i live og uden skader, men dehydreret og naturligvis ked af sin situation. Hun er nu indbragt til Holbæk Sygehus med henblik på kontrol, ligesom hun er blevet forenet med hendes forældre, oplyser Lars Galasz, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Midt- og Vestsjællands Politi vil samtidig gerne takke de mange frivillige, som har hjulpet politiet med eftersøgningen af den unge kvinde, en stor tak til Hjemmeværnet og Forsvaret, Vestsjællands Brandvæsen med gummibåd og droner, busselskaber med flere, som også har deltaget i eftersøgningen. Politiet havde indsat en indsatsleder, en hundeleder og 5 hunde i eftersøgning, ligesom efterforskere og politiets vagtcentral i Roskilde også understøttede eftersøgningen.