51 haveredskaber stjålet fra varevogn

LYNGE: En varebil er i den grad blevet tømt for haveredskaber, og tyven har måttet knokle for sit omfattende bytte.

En varebil som holdt parkeret på Lynge Stationsvej blev, i tidsrummet fra søndag aften kl. 18.00 til mandag morgen kl. 06.00, fuldstændig plyndret af en ukendt gerningsmand.

Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at bryde en skydedør på højre siden af bilen op. I varevognen befandt der sig ialt 51 haveredskaber og maskiner, som var forsvundet som dug for solen da ejeren opdagede tyveriet mandag morgen.

Blandt de stjålne sager er bla. græsklippere, motorsave, hækklippere, løvblæser og en motoriseret trætrimmer.

Evt. oplysninger kan gives til politiet på 1-1-4.