Teenagere truet af 32-årig mand med pistol

JERSLEV: Mandag aften kl. 18.15 henvendte en mand sig på en adresse i nærheden af Jerslev, og truede en flok unge teenagere på adressen.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Manden udviste en truende adfærd over for en 18-årig mand, en 15-årig dreng og en 13-årig pige, der fik forevist en pistol, hvilket gjorde de tre meget bange.

Politiet fik kl. 23.05 anholdt en 32-årig mand fra Slagelse, der sigtes for trusler. Politiet fandt manden i besiddelse af splatterpistoler.

Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør tirsdag med krav om varetægtsfængsling. Sagen omhandler formentlig et økonomisk mellemværende.