Brugte ikke styrthjelm: 15-årig knallertfører dræbt

ROSLEV: Torsdag aften kl. 21.55 skete der på Sallingsundvej et alvorligt færdselsuheld med dødelig udgang.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

En 15-årig knallertfører fulgtes side om side med en bekendt, som kørte i en bil. De kørte i vestlig retning, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Af ukendte årsager væltede knallerten, hvorved føreren slog hovedet mod vejen. Han pådrog sig så alvorlige traumer, at han blev erklæret død ved lægens ankomst.

Undersøgelserne viste at den dræbte 15-årige knallertkører ikke benyttede styrthjelm, politiet har rutinemæssigt indbragt både bil og knallert til videre tekniske undersøgelse af bilinspektør og teknikere.

Vidneforklaringer oplyser umiddelbart at knallerten kørte over de tilladte 30 km/t, ved ulykken blev bilen der kørte ved siden af den dræbte ført af en 20-årig mand og begge involvedere personer er fra lokalområdet.

De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.

Politiet har ikke yderligere informationer på nuværende tidspunkt.