Flugtbil og politibil forulykket under eftersættelse

SVENDBORG: En flugtbil med flere indbrudstyve forulykkede under en biljagt, natten til tirsdag. Bilen ramte en stensætning under biljagten – og det gjorde den jagtende politibil også.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Fyns Politi jagter tirsdag morgen fortsat en gerningsmand, efter et indbrud i ‘Pibesmedens Døgnkiosk’ i Svendborg udviklede sig dramatisk.

Fyns Politi blev alarmeret om ildløs i butikken kl. 01.59, samtidig med at der væltede indbrudsalarmer ind fra stedet. Røgen viste sig at være en effektiv røgkanon som blindede tyvene totalt og gjorde at de intet udbytte fik med sig.

Den første patrulje på stedet lander så hurtigt, at de ser en bil stikke af fra stedet – og så er den vilde jagt ellers i gang, selvom den blev kort.

Efter ganske få minutter mister føreren af flugtbilen kontrollen, og knalder ind i en stensætning og patruljevognen endte også med at have fornøjelsen af stensætningen hvorefter begge biler var sat ud af spillet.

– Så stikker personerne af, men vi får heldigvis løbet tre af personerne op, så vi har tre anholdte siddende nu. Derudover har vi en kendt gerningsmand på fri fod, fortæller Ehm Christensen, Vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens.dk

Det afgøres først i løbet af tirsdagen om de tre anholdte skal i grundlovsforhør,