Haps: 20-årig snuppet to gange med overfyldt bil

RØDBYHAVN: To gange onsdag formiddag blev en udenlandsk chauffør standset af politiet i forbindelse med indrejsekontrollen i Rødbyhavn.

(Foto: Allan Andersen)

I første omgang kom den pågældende – en 20-årig mand – i land fra færgen, men der var langt flere passagerer i hans varebil, end der var sæder til. Han fik en bøde på 1.000 kroner og fik besked på at sætte passagererne af, hvilket han også gjorde.

De blev imidlertid samlet op kort efter på Færgestationsvej, men det var der en vågen politikadet, der opdagede hvorefter den 20-årige blev standset een gang til, og igen fik han en bøde på 1.000 kroner for at have transporteret for mange passagerer.