Netto ramt af serieindbrud

KARLSLUNDE/SOLRØD: Ukendte gerningsmænd har natten til tirsdag begået indbrud i to af Nettos butikker i Karlslunde og Solrød.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Natten til tirsdag, kl. 03.00 blev anmeldt om indbrud i Netto, Egedal i Karlslunde. En hoveddør var blevet opbrudt på stedet, hvorfra formentlig er stjålet cigaretter.

Trods en intens søgning lykkedes det ikke at få fat i gerningsmændene.

Kort efter kl. 03.20 blev anmeldt om indbrud i Netto, Trylleskovs Alle, Solrød Strand og her var der på samme vis sket indstigning via den opbrudte hoveddør til butikken.

En møntboks. SafePay, var opbrudt, og udover lidt kontanter var der muligvis stjålet skrabelodder fra butikken.

Politiet kan ikke afvise, at der er sammenhæng mellem de to Netto indbrud.

Oplysninger om indbruddene eller mistænkelige personer kan gives på 1-1-4.