Tre hårdt kvæstet: Fly styrtet ned under landning

ENDELAVE: Sydøstjyllands Politi blev søndag kl. 16:22 alarmeret, idet et mindre fly var styrtet ned under landing og var brudt i brand på øen Endelave. Flere personer kom alvorligt til skade ved flystyrtet.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Der befandt sig fire personer i flyet, som alle blev reddet ud og fløjet til behandling på sygehuset. Indsatspersonale fra politi og redningsberedskab var kort efter på vej til øen for iværksætte undersøgelse og klarlægge årsagen til ulykken.

Det forulykkede fly var et mindre tysk indregistreret 2-motors passagerfly.

Tilstanden på de fire passagerer fra det nedstyrtede flyet var ikke kendt først på aftenen, ligesom deres identitet også var ukendt. Piloten og passagerer fra det nedstyrtede fly blev først på aftenen dog endeligt identificeret.

Der er tale om tre tyske statsborgere, henholdsvis en mand (pilot, 53 år) og to kvinder (52 år og 28 år), samt en mandlig spansk statsborger (33 år). Piloten og to passagerer er alvorligt tilskadekomne, mens den 28-årige tysk kvinde slap uskadt fra flystyrtet.

De hårdt kvæstede pesoner blev alle bragt med helikopter til Rigshospitalets Traume Center for undersøgelse og behandling for deres skader.