‘Betal eller vi sender din onanivideo til dine venner’

NORDSJÆLLAND: Nordsjællands Politi advarer nu mod et nyt forsøg på afpresning af tilfældige borgere, denne gang er det en påstand om besiddelse af en kompromiterende video som afpresserne benytter.

Det er nemt at være ‘tastatur-kriger’ men man skal tænke sig om når man skriver….. (Modelfoto)

I løbet af weekenden er der indløbet adskillige anmeldelser fra borgere, som har modtaget en e-mail, hvori der står, at afsenderen er i besiddelse af en video af modtageren, som skulle have gang i en intim solo-hyggestund.

Afsenderen truer med at offentliggøre videoen til modtagerens kontaktliste, medmindre modtageren indbetaler flere tusinde dollars i Bitcoins.

Løsningen på dette problem er dog simpel.

– Nordsjællands Politi opfordrer til, at man blot sletter mailen, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Herunder en af disse afpresnings mails som en læser har modtaget, læseren var dog helt rolig idet denne ikke ejer eet eneste webcam, ejheller nogen indbyggede i skærme eller lign.

Afpresseren kræver desuden at man skal betale indenfor 24 timer – samtidig med at denne fortæller at det kan tage 1-2 dage at indkøbe bitcoins – så der er rigtig styr på tingene.