Dyrt: 21-årig mand tændte bål trods afbrændningsforbud

VORDINGBORG: En 21-årig mand mente ikke at afbrændingsforbuddet gjaldt ham – det gav en ny erfaring som koster 5000,-.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Politiet fik onsdag aften klokken 19.29 en anmeldelse om et bål på en adresse i Vordingborg. Det var en 21-årig lokal mand, der havde antændt bålet.

Anmeldelsen kom på grund af frygt for, at branden ville brede sig.

En patrulje blev sendt til stedet, og manden blev sigtet for overtrædelse af afbrændingsbekendtgørelsen. Bødetaksten for overtrædelsen er 5.000 kroner.