Efterlyst: Hvem er røveren fra Circle K i Odense?

Søndag den 1. juli 2018 kl. 06:28 blev der begået et røveri mod Circle K tanken på Hjallesevej i Odense. Røveren indfandt sig i forretningen og truede ekspedienten til at udlevere penge. Han var ikke bevæbnet.

Da ekspedienten ikke havde adgang til penge blev udbyttet i stedet cigaretter og skrabelodder.

Røveren signaliseres som en mand, ca. 185 cm høj, 35-40 år gammel med skægstubbe og let brunlig hud. Han talte dansk med let accent og var iført sort jakke med hætte, grønne bukser og lyse sko. Desuden bar han briller og lysegrå handsker.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.