Mand blev spiddet på armeringsjern

KARLSTRUP: Fredag eftermiddag kom en mand særdeles alvorligt til skade, da han styrtede ned gennem et hul i gulvet på en villa.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Fredag eftermiddag kl. 15.46 blev der slået alarm om en alvorlig arbejdsulykke på Trylleskov Alle, hvor en mand styrtede ned gennem et hul i villaens gulv på første sal.

Manden landede i stueetagen, og landede så uheldigt at han blev spiddet igennem læggen af et armeringsjern. Han vurderes lørdag som værende udenfor livsfare men alvorligt kvæstet.

Arbejdstilsynet blev straks underrettet om sagen, og skal nu undersøge uheldet nærmere.