Politiet satte stopper for afbrændning af ukrudt

RØDVIG: Onsdag måtte politiet rykke ud til en ulovlig afbrændning af et havebål – det endte lidt specielt.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Onsdag formiddag Kl. 10.21 blev en ulovlig afbrænding af ukrudt på en grund på Havnelev Enghave meldt til politiet.

En patrulje kørte til adressen, hvor man fik kontakt til fruen i huset og oplyst hende om at den ulovlige afbrænding kostede 5000 kr. i bøde.

Kvinden forklarede at hendes mand mente at det han foretog sig var lovligt, men hun ville straks få ham til at stoppe, og i stedet få ham sat i sving med at beskære havens æbletræer.