Unge mænd kørte galt efter mindre biljagt

BRABRAND: Tre unge mænd i midten af 20’erne blev natten til torsdag kl. 02.25 anholdt efter, at en patruljebil havde jagtet dem på Skibbyvej.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Betjentene ville lave et rutinetjek af mændenes bil, men i stedet for at standse ved patruljens signal, blev farten i bilen sat op, og politiet måtte køre efter med fuld udrykning.

Lidt længere henne ad vejen gik det galt, bilen røg ud i rabatten med det ene hjul, hvorefter den skred hen ad vejen og endte i et hegn og nogle træer.

Da betjentene kom hen til bilen, sad alle tre mænd på bagsædet, tydeligt påvirket af stoffer eller alkohol, og ingen vidste noget om hvem der havde kørt bilen.

De blev alle anholdt på stedet, og Østjyllands Politi arbejdede torsdag morgen med afhøringen af de tre mænd.