Falsk politibil snuppet med fuld udrykning

(Modelfoto: Allan Andersen)

HOLBÆK: Søndag kl. 16.47 kørte en civil patruljebil ad Munkholmvej, da politiet mødte en modkørende bil, der kørte med høj fart og med udrykningssignaler i form af lys- og lydsignaler aktiveret – det så unægteligt underligt for betjentene.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Politiet vidste dog at der ikke var andre patruljebiler end den civile patruljebil i området, blev den modkørende bil indhentet og standset, da bilen ikke var registreret som et udrykningskøretøj.

Bag rattet sad en 42-årig mand fra Vedbæk, der havde monteret personbilen med diverse udrykningssignaler svarende til politiets – uden godkendelse eller fornøden tilladelse.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af udstyrsbekendtgørelsen og for uberettiget udrykningskørsel. I politiets påsyn afmonterede han efterfølgende det ulovlige udstyr, som politiet beslaglagde som bevis i sagen.

Den 42-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.