Københavns Politi efterlyser gerningsmand til røveri

Københavns Politi efterlyser en gerningsmand til røveri mod Røde Kors fredag den 17. august 2018 kl. 1040, Nordre Fasanvej 224 i København, hvor gerningsmanden, ved trussel med pistol fik udleveret et kontant udbytte i to pengekasser.

Gerningsmanden kom kørende på en mørk herrecykel med metalfælge med placeret barnesæde mrk. Yepp foran med tilhørende bøjle, så et barn kan holde fast.

Gerningsmanden stillede cyklen ved indgangen og gik op på 2. sal, hvor han ved trussel med en mørk pistol fik udleveret 2 pengekasser med et kontant beløb.
Efter røveriet cyklede gerningsmanden i retning mod Ørnevej/Nørrebro Station.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 40-50 år, ca. 170 cm høj, hulkindet, slidt/smalt ansigt, iført mørk elefanthue, mørk vinterjakke, mørke joggingbukser med lyst hvidt logo på venstre lår, hvide sko med sort staffering og sorte snørrebånd. 
Talte dansk, og medbragte en større sportstaske med rem, som hang over skulderen.

Gerningsmanden er formentlig fra lokalområdet, oplyser Københavns Politi.

Hvis du har oplysninger i sagen kan du ringe til 114.