Mand sigtet for at true togpersonale

AARHUS: Et par medarbejdere fra DSB blev tirsdag morgen kl. 08.22 overfuset af en 37-årig mand, da han stod af på banegården i Aarhus.

(Foto: Politi.dk)

Manden stod med sin familie og en del bagage og forlangte, at medarbejderne skulle køre handicapliften hen til ham, så han kunne få sine tasker og kufferter ned. Det nægtede medarbejderne, der ikke mente handicapliften skulle bruges til folks bagage.

Det fik ifølge medarbejderne manden til at gå amok og råbe adskillige trusler og ukvemsord af dem. Da politiet kom frem, blev den 37-årige sigtet for trusler mod nogen i offentlig tjeneste.