Nyt overfald: Fængselsbetjent slået med over 20 slag

En fængselsbetjent blev onsdag overfaldet med knytnæveslag i Nørre Snede Fængsel i Midtjylland.

(Modelfoto)

Overfaldet sker, da en fange nægter at gå ind på sin celle efter en mindre konflikt, oplyser Fængselsforbundet.

Fangen hidser sig op, fordi han er utilfreds med at blive låst inde, og slår derefter en mandlig betjent med over 20 knytnæveslag på kroppen.

To kvindelige fængselsbetjente kommer til undsætning og fangen lægges i håndjern.

Det er ikke oplyst om fængselsbetjenten kom noget til ved overfaldet.