32-årig mand dræbt: Kørte direkte ind i betonvæg

STENLØSE: En 32-årig knallertkører blev lørdag dræbt ved kollision med en betonvæg.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

En 32-årig mand fra stenløse blev dræbt på stedet ved en soloulykke, lørdag eftermiddag omkring kl. 18.30, ved Egedal Centret.

Den tragiske knallertulykke skete på Smedebakken, angiveligt omkring svinget ind til Stationspladsen, hvor den 32-årige mand på sin knallert kørte direkte ind i en betonvæg, og kollisionen medførte så massive skader hos den 32-årige mand at han afgik ved døden på uheldsstedet.

Søndag var det uklart om den 32-årige mand havde benyttet styrthjelm, og de præcise omstændigheder ved dødsulykken skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere og en bilinspektør.