44-årig varetægtsfængslet for drab

ESBJERG: Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede lørdag en 44-årig mand fra Gram-området i et lukket grundlovsforhør, sigtet for drab på en 76-årig mand.

(Foto: Local Eyes)

Den 44-årige er sigtet for drabet på en 76-årig mand i Esbjerg ved brug af stump vold og blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den sigtede nægtede sig skyldig i drabet på den 76-årige, som blev anmeldt til 1-1-2 torsdag den 6. september.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen pt.