61-årig kvinde omkommet i lejlighedsbrand

MÅRSLET: En 61-årig kvinde har mistet livet ved en brand i en lejlighed, tirsdag aften i Mårslet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Politiet fik i går kl. 21.07 anmeldelse om brand i en lejlighed på Tandervej, røgdykkere fik lejlighedens 61-årig kvindelige beboer reddet livløs ud af lejligheden, men kort efter måtte en akutlæge erklære kvinden for død.

De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.

Der er endnu ikke oplysninger om årsagen til branden. Der foreligger dog ikke umiddelbart mistanke om, at branden skyldes en kriminel handling.