77-årig fik stjålet sit visakort

(Modelfoto: Allan Andersen)

HILLERØD: En 77-årig kvinde fra Frederiksværk fik torsdag mellem klokken 13.17 og 16 stjålet sit visakort samt et andet betalingskort fra sin taske.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Kvinden steg af S-toget på Hillerød Station klokken 13.17, hvorefter hun gik ind i en kiosk og brugte sit kort til at betale for nogle indkøb. Efterfølgende lagde hun kortet i en lomme i sin taske gik over mod toget til Hundested.

Her blev hun passet op af fem-otte unge mænd, som spurgte, om det var toget til København. Det svarede kvinden benægtende på, hvorefter de unge mænd forsvandt igen.

Kvinden blev opmærksom på tyveriet senere på dagen, da hendes bank kontaktede hende vedrørende nogle usædvanlige konto-aktiviteter.