Mand mast mellem traktor og gummiged

(Arkivfoto: Allan Andersen)

KØGE: Tirsdag eftermiddag kl. 13.44 blev politiet sendt via alarm 112 til en arbejdsulykke hos en shippingvirksomhed, hvor en 41-årig mand fra Rødvig Stevns, var blevet klemt mellem en traktor med påhængsvogn og en gummiged.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

En medarbejder, en 24-årig mand fra Næstved, skulle bakke med traktoren, hvorunder han bakkede ind i en gummiged – uheldigvis var en af hans kolleger, en 41-årig mand, i klemme imellem påhængsvognen og gummigeden.

Den 41-årige mand fik trykket brystkassen, hans tilstand var kritisk hvorfor han blev fløjet med helikopter på sygehuset.

Senere fik politiet en melding fra hospitalet om, at den tilskadekomnes tilstand var stabil.

Arbejdstilsynet kom til stedet, for at lave en undersøgelse, og sammen med politiet klarlægge, om der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.