Tre standset på ulovlige knallerter

NÆSTVED: Tre gange slog en betjent fra politiets færdselsafdeling  til tirsdag over for hurtige knallertkørere, og det gav bøder til ejerne af de lidt for hurtige maskiner.

(Arkivfoto: Nordsjællands Politi)

Den første blev standset klokken 11.50 i Ringstedgade i Næstved. Det var en 16-årig fyr, hvis knallert blev målt til at kunne køre 49 km/t. Derfor blev han sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

Nummer to i rækken blev standset klokken 14.20 på Krogen i Munke-Bjergby. En tur på politiets rullefelt afslørede, at knallerten kunne køre 57 km/t, og føreren – en 62-årig mand fra Dianalund – blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

Igen klokken 14.50 blev en hurtig knallertkører standset. Det var på Tersløsevej i Dianalund, hvor en 15-årig fyr fra Dianalund kunne de røde tal på rullefeltet løbe op til 41 km/t. Den 15-årige blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert.