33-årig mand efterlyst for voldtægt og vold

Fyns politi efterlyser 33-årige AM. Han er mistænkt i forbindelse med fuldbyrdet voldtægt af en 22-årig kvinde onsdag den 10. oktober 2018 på en privat adresse i Odense.

 

**Den efterlyste AM er fredag blevet anholdt af Københavns Politi, og er derfor ikke længere eftersøgt.**

AM beskrives som 174 cm høj, muskuløs af bygning, sort kortklippet hår og brune øjne. Derudover har han en tattovering på halsen ”Al Jas”.

Det er politiets opfattelse, at den efterlyste fortsat kan befinde sig i eller tæt omkring Odense. AM har dog også flere relationer til København samt Nordsjælland, hvorfor han også meget vel nu kan befinde sig i København eller i Nordsjælland.

Den efterlyste betegnes som farlig. Derfor skal man ikke selv forsøge at tilbageholde ham, men kontakte politiet.

Har du oplysninger, der kan hjælpe Fyns Politi med at finde AM, bedes du ringe på telefon 114.