Haps: Politiet snuppede 138 hampplanter

NAKSKOV: Politiet var søndag på visit på en ejendom – og pludselig blev det meget interessant for den lange politinæse…..

(Modelfoto)

Politiet var ankommet i anden anledning til en ejendom lidt uden for Nakskov søndag formiddag, da betjentene opdagede en samling frodige hampplanter.

Der var i alt 138 planter, som stille og roligt blev fjernet med rod og efter kontrolmåling af planterne var resultatet at de ville svare til lige knap fire kg hash.

Udover de 138 planter blev der også fundet 2.625 gram skunk på stedet.

De ulovlige planter blev konfiskeret og kørt til destruktion, og den 37-årige beboer blev anholdt klokken 10.32 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 37-årige blev løsladt efter afhøringen.